Om mig

Rune Skougaard Fysioterapeut
Jeg hedder Rune og jeg har erfaring fra både privat klinik og det offentlige. Jeg har arbejdet med både behandling og genoptræning af af nakke- og skulderproblematikker, lænderygsmerter, generelle muskel- og ledgener samt neurologisk rehabilitering.
Jeg har en særlig interesse for muskuloskeletal fysioterapi og videreuddanner mig løbende – især inden for nakke-, skulder- og lænderygsproblematikker. Jeg har bl.a. taget kurser hos Dansk Selskab for MDT (Mekanisk Diagnostisk Terapi) og DSMF (Dansk Selskab for Muskuloskeletal Fysioterapi).
Jeg lægger stor vægt på, at behandling er tilpasses dig og din hverdag. For mig er det vigtigt, at du forstår din problematik og føler dig rustet til selv at tage aktiv del i din behandling.
Jeg har faglige kompetencer inden for manuel behandling, genoptræning, smertebehandling og rehabilitering – med fokus på grundig undersøgelse, fælles mål og en behandlingsplan, der giver mening for dig og som tager udgangspunkt i dine behov og mål.
Jeg brænder for at hjælpe dig til et bedre liv gennem fysioterapi og jeg glæder mig til at hjælpe dig på vej mod bedre funktion og livskvalitet.
Privatlivspolitik: https://kampagne.roburfysioterapi.dk/privatlivspolitikken
